Modeuger er traditionelt ikke kendt for at være beskedne. Shows, rejser, scenografi og et konstant flow af nye kollektioner har gjort dem til et symbol på modebranchens forbrug. Københavns modeuge har forsøgt at ændre det billede ved at gøre bæredygtighed til en betingelse for at være med på det officielle program.
Her gennemgår vi, hvad kravene går ud på, hvordan de har udviklet sig, og hvad du som forbruger kan bruge det til.
Fra plan til krav
Copenhagen Fashion Week (CPHFW) lancerede i 2020 en handlingsplan for bæredygtighed og blev ifølge arrangøren selv den første modeuge med egne bæredygtighedskrav. Kravene blev udviklet i samarbejde med rådgivere og brancheorganisationer.
Fra modeugen i januar 2023 – der viste kollektionerne til efteråret og vinteren 2023 – skulle alle mærker på det officielle program leve op til 18 minimumsstandarder. Mærkerne vurderes derudover ud fra et pointsystem på tværs af seks fokusområder.
De seks fokusområder
Kravene er bygget op omkring seks overordnede områder:
| Område | Hvad det handler om |
|---|---|
| Strategisk retning | At mærket har en formel strategi for miljø og sociale forhold |
| Design | At kollektioner designes med holdbarhed og cirkularitet for øje |
| Smarte materialevalg | Certificerede materialer, foretrukne fibre og genbrug af restlagre |
| Arbejdsforhold | Adfærdskodeks, kontrol med leverandører og indkøbspraksis |
| Forbrugerinddragelse | Information til kunderne om pleje, reparation og genbrug |
| Shows | At selve showet har et mindre aftryk, fx uden engangsrekvisitter |
Skærpelsen
I 2024 offentliggjorde modeugen en revideret udgave af kravene, som blev gjort obligatoriske for det officielle program fra januar 2025. Ændringerne gik blandt andet ud på at gøre tidligere hensigtserklæringer til konkrete handlinger. Eksempler fra revisionen:
- Mindst 60 procent af en kollektion skal være certificeret, lavet af foretrukne materialer eller af restlagre (deadstock) – tidligere var tærsklen 50 procent.
- Mærkerne skal have en proces for håndtering af usolgt tøj og prøver.
- Udledninger fra shows skal reduceres, og kun uundgåelige udledninger må kompenseres.
- Der kræves en liste over begrænsede kemiske stoffer og test hos leverandører.
- Forbuddet mod pels blev præciseret til også at omfatte vildtlevende dyrs skind og fjer.
- Nye krav om cirkulære designprincipper og kontrol med skadelig indkøbspraksis over for leverandører.
Du kan læse kravene i deres fulde længde på modeugens egen side om bæredygtighedskrav.
Hvad betyder det for streetwear?
Københavns modeuge har en stærk profil inden for skandinavisk mode, hvor streetwear-elementer, minimalisme og praktisk tøj ofte mødes. Kravene betyder, at de mærker, der viser på det officielle program, skal kunne dokumentere en række tiltag. Det kan påvirke branchen på flere måder:
- Normsætning. Når en modeuge stiller krav, bliver de til et pejlemærke for andre.
- Gennemsigtighed. Mærkerne skal kunne forklare, hvad deres tøj er lavet af, og hvordan det er produceret.
- Holdbarhed i fokus. Krav om kvalitet og cirkulært design passer godt med den gamle streetwear-dyd om tøj, der holder.
Det er værd at bemærke, at kravene gælder det officielle program. Mange mærker, der ikke viser på modeugen, er ikke omfattet.
Kritikken
Ingen krav er perfekte, og CPHFW's tilgang er også blevet diskuteret:
- Modeugen er stadig en modeuge. Selv bæredygtige shows handler om at præsentere nye kollektioner, og det grundlæggende spørgsmål om, hvor meget nyt tøj verden har brug for, står uløst.
- Dokumentation er svært. Leverandørkæder i tekstilbranchen er komplekse, og det kan være svært at kontrollere alle led.
- Små mærker har færre ressourcer. Krav om strategi, certificeringer og test koster tid og penge, hvilket kan være en barriere for nye designere.
Omvendt peger tilhængerne på, at krav – selv ufuldkomne – rykker mere end frivillige løfter.
Hvad kan du bruge det til?
Som forbruger kan du bruge modeugens krav som inspiration til dine egne spørgsmål, når du køber nyt:
- Hvad er tøjet lavet af? Er materialerne certificerede, genanvendte eller restlagre?
- Hvor holdbart er det? Er der plejeanvisninger og mulighed for reparation?
- Hvem har lavet det? Har mærket et offentligt tilgængeligt adfærdskodeks?
- Hvad sker der bagefter? Tilbyder mærket at tage tøjet retur, reparere det eller videresælge det?
Og husk, at det mest bæredygtige stadig er at bruge det, du har, og at købe brugt. Det kan du læse mere om på siden om bæredygtig streetwear og i guiden til at købe brugt streetwear.
Trends med værdier
Det interessante ved CPHFW's krav er, at de viser, hvordan værdier kan blive en del af en trend. På vores side om trends beskriver vi, hvordan stilarter spreder sig fra en lille kreds til mainstream. Måske er bæredygtighed på vej ad samme vej – fra et nicheemne til noget, forbrugere forventer som en selvfølge.