Hvad er streetwear? Historien fra surfbræt til catwalk

Streetwear er et af de mest brugte ord i moden og samtidig et af de mest uklare. Nogle bruger det om alt med en hættetrøje, andre om en bestemt kultur af små mærker, begrænsede oplag og lange køer. Sandheden ligger et sted midt imellem: Streetwear er tøj, der er opstået i subkulturer på gaden – og som har bevaret noget af den oprindelse, også efter at det er flyttet ind i de store modehuse.

På denne side gennemgår vi, hvor stilen kommer fra, hvad der kendetegner den, og hvordan den har ændret sig. Vil du dykke ned i skoene, så læs vores sneakerguide, og vil du forstå, hvorfor noget pludselig bliver "hypet", så fortsætter historien på trends-siden.

Rødderne: surf, skate og hiphop

Streetwear har ikke én fødselsdag, men de fleste fortællinger begynder på USA's vestkyst omkring 1980. Surfere og skatere havde allerede deres egen uniform: shorts, T-shirts, canvas-sko og kasketter, ofte fra små lokale mærker. Da en surfbrætbygger fra Californien begyndte at trykke sin håndskrevne signatur på T-shirts og sælge dem sammen med brætterne, blev tøjet en måde at vise tilhørsforhold på. Det var ikke mode i klassisk forstand – det var et klubmærke for folk, der vidste, hvad det betød.

Samtidig voksede hiphop frem på den anden side af landet. I New York blev sportstøj, store jakker, guldkæder og helt rene sneakers en del af musikkens visuelle sprog. Grupper som Run-DMC gjorde deres sneakers til en del af identiteten og skrev ligefrem sange om dem. Her blev det tydeligt, at gadetøj kunne være noget, man var stolt af – ikke bare noget, man havde på.

Skatekulturen bidrog med en tredje ingrediens: gør-det-selv-ånden. Små skateshops trykte deres egne T-shirts, lavede videoer og opbyggede et publikum uden om de store kæder. Den model – et lille mærke med et stærkt fællesskab – er stadig kernen i streetwear i dag.

Tokyo og idéen om knaphed

I 1990'erne flyttede en stor del af energien til Tokyo. I baggaderne i Harajuku, kendt som Ura-Harajuku, åbnede små butikker drevet af designere og musikere, der var besatte af amerikansk subkultur, men fortolkede den med japansk sans for kvalitet og detaljer. Mærker som A Bathing Ape (grundlagt i 1993) producerede bevidst små mængder, og butikkerne var svære at finde.

Det var her, mange af de greb, vi i dag forbinder med streetwear, blev forfinet:

• Begrænsede oplag, så det enkelte stykke tøj blev noget særligt.
• Samarbejder mellem mærker, kunstnere og musikere.
• Butikken som destination, hvor det at stå i kø blev en del af oplevelsen.
• Grafik og logoer som det bærende element frem for snit.

Idéen om knaphed er siden blevet både streetwearens styrke og dens svaghed. Vi har skrevet mere om, hvordan drops og raffles fungerer, og hvorfor det har skabt et helt marked for videresalg.

Når gaden møder luksus

Fra 2010'erne begyndte grænsen mellem streetwear og luksusmode at opløses. Store modehuse lavede samarbejder med skatemærker, sneakers blev en fast del af catwalkshows, og designere med baggrund i streetwear fik topposter i europæiske modehuse. Da et af verdens ældste luksushuse i 2017 lancerede en kollektion sammen med et New York-skatemærke, var det for mange symbolet på, at streetwear var blevet mainstream.

For forbrugeren betød det to ting. For det første blev hættetrøjer, sneakers og cargobukser accepteret i sammenhænge, hvor de tidligere ville have været for afslappede. For det andet steg priserne, og logoet blev for nogle vigtigere end tøjet. Det er en spænding, der stadig præger stilen.

Hvad kendetegner streetwear i dag?

Der er ingen officiel definition, men de fleste vil genkende disse træk:

Streetwear handler altså ikke kun om, hvad du har på, men også om referencerne: Hvilken kultur peger tøjet tilbage på? Det er derfor, et simpelt print kan være eftertragtet, mens et næsten identisk print fra et andet mærke ikke er det.

Streetwear i Danmark og Norden

Skandinavisk streetwear har sin egen tone. Hvor amerikansk streetwear ofte er højlydt, er den nordiske udgave tit mere afdæmpet: rene linjer, jordfarver, god kvalitet og en praktisk tilgang til et køligt og vådt klima. København har i en årrække været kendt for at blande skandinavisk minimalisme med streetwear-elementer, og flere danske mærker er blevet kendt internationalt for netop den kombination.

Københavns modeuge har samtidig sat fokus på bæredygtighed som adgangskrav for de mærker, der vises på det officielle program. Det har vi skrevet om i artiklen Copenhagen Fashion Week og bæredygtighed.

Kritikken: hype, logoer og forbrug

Streetwear har fået sin del af kritik, og den er værd at tage alvorligt:

• Overforbrug. Hurtige drops og et konstant flow af nye samarbejder kan skabe et pres for altid at have det nyeste.
• Videresalg. Når varer købes for at blive solgt videre med fortjeneste, bliver det sværere for dem, der faktisk vil bruge tøjet, at få fat i det.
• Kopier. Høje priser giver et stort marked for forfalskninger. Læs sådan spotter du falske sneakers.
• Ensretning. Når alle jagter de samme få styles, forsvinder noget af den personlige stil, som var udgangspunktet.

Det er netop derfor, LeHype skriver om stilen med et kritisk og praktisk blik. Vi mener, at streetwear er bedst, når det bruges – og bruges længe. Læs mere på siden om bæredygtig streetwear.

Sådan finder du din egen stil

Hvis du er ny i streetwear, er det let at blive overvældet. Et par gode råd:

1. Start med pasformen. Et godt snit betyder mere end et kendt logo. Prøv dig frem med bredde og længde.
2. Byg på basisvarer. Gode T-shirts, en hættetrøje, et par bukser du kan lide og et par sneakers, du vil gå i hver dag.
3. Tilføj én ting ad gangen. En grafisk trøje, en særlig jakke eller en kasket gør mere, når resten er enkelt.
4. Køb brugt. Mange klassikere findes på genbrugsmarkedet til en brøkdel af prisen. Se vores guide til at købe brugt streetwear.
5. Ignorer hypen, når den ikke passer til dig. Den bedste stil er den, du har lyst til at gå i om to år.

Vil du læse mere om stilens historie, har Wikipedia en grundig oversigt over streetwear på engelsk.